Fernie

Skiområdet i Fernie er nogenlunde ligeså stort som Jackson Hole og er en slags koncentrat at British Columbias forskellige typer terræn, sne, landskab, lettilgængelige topture og byer. Nøglen til godt skiløb her, er at kende terrænet, og det gør du efter et par dage.

Byen

Fernie er en gammel guldgraverby, som ikke gør noget stort væsen af sig. Det er skistedet for dig der er en god skiløber. Og helst tilbringer din skiferie på bjerget. Fernie er ikke stedet med flest after-ski steder eller alternativer til dig der vil lave andet end at løbe på ski på en skiferie.

Skiløbet

Terrænet domineres af fem store bowls som ligger på rad og række. Disse bowls separeres af kamme, hvorfra man finder sit eget spor, i et uendeligt antal slugter. Træer og klipper bliver afmærkninger til turen ned. Og bliv ikke overrasket hvis du finder naturlige halfpipes når skoven bliver tættere længere nede. Vil du have endnu vildere oplevelser, skal du udforske Fernies øvrige terræn. Den billigste måde at gøre dét på er at sætte skind på skiene. Når du kaster dig ud i det dybe, usporede sne, glemmer du hurtigt hvor hårdt det er at gå opad. Vil du endnu længere væk, kan du tage med de lokale cat-ski-operatører, og tage på en dagsudflugt til Castle Mountain eller køre heli-ski i Purcell Mountains.

Ophold

I Fernie tilbyder vi ophold på et antal hoteller og lejlighedshoteller.

Billeder fra Fernie

Vejr

Idag Søndag Mandag
Sigt
rain shwrs rain shwrs rain shwrs
Temperatur
21°C 18°C 18°C
Snefald
0 mm 0 mm 0 mm
Vejret fra snow-forecast.com.