Langley Hotel Fort Royal

4 stjärnor

Vores hotel ligger ikke mast ind imellem andre hoteller. Istedet ligger det for sig selv, på den nordlige spids af Basse-Terre (den vestlige og grønnere halvø), længst ude på en høj og klipperig tange.

Fordelene er jo åbenbare. Ikke mindst udsigten. Næsten alle værelser har udsigt mod det tyrkisblå, caribiske hav. Det er ikke umuligt at du vil kunne se den fantastiske naboø Montserrat, med sin rygende vulkan.

Bo på hotelværelse
På hotellet findes der tre forskellige størrelsesklasser. Nogle af dem har connecting door. Næsten alle værelser har plads til en ekstraseng, hvilket er praktisk hvis man rejser med børn. For jer der har brug for meget plads, findes suiter med sovesofaer, lænestole og sofagrupper. Alle værelser på den vestlige side af hotellet har balkon og nogle få har terrasse.

Bo i bungalow
Bungalowbyen ligger op imod junglen ved den ene ende af stranden. Mange af de 82 bungalows har en fantastisk havudsigt. 14 af dem ligger lige ved strandkanten. En bungalow er 20 m2, har dobbeltseng med skandinaviske madrasser, badeværelse med brus, toilet, AC, TV, telefon, safetybox og et lille køleskab. Vi anbefaler ikke bungalows til børnefamilier, blandt andet fordi man ikke kan stille ekstrasenge herind.

I receptionen er der mulighed for at tilslutte til internet via WLAN (trådløst), på hotelværelser og i bungalows tilslutter du via kabel, som kan lånes i receptionen.

Video fra stranden

Video fra restauranten

Video fra svømmebassinen

Billeder fra Langley Hotel Fort Royal