svenskanorskdansk
  • Vandreuge Korsika

  • Vandreuge Korsika

Vandreuge Korsika

Vandreugerne med udgangspunkt fra Langley Resort Napoléon Bonaparte i Ile Rousse er koncentrerede til øens nordvestlige og centrale del. Terrænet varierer fra kystvandringer til ture på øens centrale bjergområde. Ugen bliver fyldt med historie, kultur og spektakulære udsigter.

Korsikanerne selv kalder deres ø for "l'île de Beauté", hvilket betyder "Skønhedens ø", og vi holder helt og holdent med dem. Korsika er virkelig en mageløs ø, som kombinerer følelsen af at være i Alperne med at befinde sig på en ø i Middelhavet. Øen har flere end 100 bjergtoppe, som er mere end 2000 meter over havet – samtidigt med, at der findes uendeligt mange lækre strande. Havet, som omringer øen, er krystalklart og har en smuk turkis farve, præcis som det skal være, når man er ved Middelhavet. Under vores vandringer får vi mulighed for at beundre denne storslåede smukke natur sammen med vores kyndige guider, som gerne deler ud af deres erfaring og viden om øen.

Denne uge passer perfekt for dig, som vil opleve Korsikas fantastiske natur og være aktiv samtidigt med, at du bor på vores hotel, hvor tre-retters middag og morgenmad indgår. Du behøver ikke have tidigere erfaring med at vandre, men du bør være i god fysisk form.

Ugeprogram

Herunder kan du se programmet for vores vandreuger på Korsika. Dagene varierer og byder på vandringer af forskellige sværhedsgrader. Hver dag nye udfordringer, men udsigten forbliver forbløffende god.

Hotel

Du kommer i løbet af ugen til at bo på Langley Resort Napoleon Bonaparte i Ile Rousse. Hotellet har et fantastisk poolområde, tennisbane, petanquebane, en rigtig god restaurant og ligger ca. 150 meter fra havet. Vandringerne starter hver dag med transport fra hotellet til området, vi skal vandre i, og sidst på dagen bliver vi kørt tilbage til hotellet.

Mad

Under rejsen indgår mad på alle vandredage. Hver dag starter vi med et veltilrettet morgenmad. Du får hver dag en god frokostpakke med fra hotellet, som vi nyder, hvor udsigten er bedst. Under dele af vandringerne findes der naturligvis vandkilder, hvor du kan fylde dine reserver op.

På aftenerne nyder  du en skøn tre-retters middag, tilberedt af vores dygtige Langleykokke på Langley Resort Napoleon Bonaparte. Maden er ægte korsikansk bestående af fisk, skalddyr, vildsvin, oste og meget andet, som er lavet på de bedste råvarer, øen tilbyder.

Vi  har også en god vinmenu bestående af gode udvalgte franske og korsikanske vine, velfortjent efter en hård vandredag.

Lider du af nogle allergier, er det bare at sige til, så løser vores kokke det uden problemer, præcis som altid hos Langley.

Pakkeliste

For at kunne nyde vandringen til fulde, kræver det, at du har det rette udstyr. At vandre med vabler, eller at gå og fryse, er ikke særlig sjovt, så husk at være forberedt. Her er vores råd til hvad du bør have med dig.

Obligatorisk udstyr:

   Vandresko af høj kvalitet med ankelstøtt
    Rygsæk, som er ergonomisk og tilpasset fysisk aktivitet (25-35 liter).
    Jakke som er vind- og vandafvisende

Øvrigt/checkliste:

    Solbriller
    Solcreme
    Solhat eller kasket
    Isolerende mellemlag (fleecetrøje eller lign.)
    Behagelig bukser og shorts, som egner sig til vandring
    Badetøj
    Vandrestave
    Drikkedunk
    Vabelplaster (Compeed)
    Kamera

Dag 1, søndag: Desért des Agriates

Vi starter ugen med et informationsmøde, hvor vores guide præsenterer sig selv samt fortæller om ugens program og vandringer. Vejrudsigten for ugen, tips og råd omkring, hvad vi bør tænke på, er også en relevant del under denne gennemgang.

Afgang mod Desért des Agriates, som er udgangspunktet for dagens vandring. Området, som blandt den almene korsikaner kaldes l´agriata. Navnet indikerer, at det er et gammelt jordbrugsområde, vi vandrer i. Vi starter vores vandring i områdets centrale del, hvor vi passerer en masse gamle olivenlunde og frugtplantager. De mange forskellige arter af blomster, planter og krydderier er ubegrænsede, og vores guide fortæller om områdets historie samt en del af de vækster, som har spillet en vigtig rolle for regionens indbyggere gennem historien. Senere kommer vi ud mod kysten, hvor vandringen fortsætter langs vandkanten til vi ankommer til en idyllisk og glemt bugt. Her er det tid til at finde frokosten og badetøjet frem. Efter et forfriskende dyp i havet, går vi det sidste stykke tilbage til bussen, som tager os tilbage til hotellet.

Vandretid :               ca. 5 timer
højdemeter :            ca. 200 m
Sværhedsgrad:           2/5

Dag 2, mandag: Mont San Pedrone

Vi kører mod Morosaglia, en af de vigtigste byer for øens beboere. For det korsikanske folk er der noget helligt ever denne plads, som i 1725 var vidne til at nationens store beskytter blev født. Pascal Paoli, som han hed, ledte Korsika under øens selvstændighed i 1700-tallet.

Fra Col de Prato (985 m.o.h.) over byen starter vi vandringen op mod Mont San Pedrone (1767 m.o.h). Den første del går vi langs en grusvej, som siden går over i en vandresti, beliggende i skyggen af områdets mange løvtræer. Blandt gamle kastanje-, bøg-, løv- og egetræer støder vi formodentligt på den lokale bondes mange tamme grise, som lever i området. Efter ca. 2,5 times vandring kommer vi til sidst op til et plateau i 1500 meters højde, hvor terrænet åbner sig, og hvor udsigten mod bjergmassiverne er fantastisk. Fra plateauet fortsætter vi videre op mod toppen – hvis vejret og sigtbarheden er god, får vi som bonus, dele af Korsikas østkyst at se, inden vi vender om og begiver os tilbage mod bussen –  samme vej, som vi gik op.

Vandretid:                 ca. 6 timer
Højdemeter :            ca. 800 m
Sværhedsgrad:            2/5

Dag 3, tirsdag: Hviledag

Dag 4, onsdag: Asco - Moltifao

Efter en velfortjent hviledag starter vi dagen med at begive os ind i Ascodalen og til landsbyen af samme navn. Asco, som betyder at gemme sig, var et dalområde, hvor mange af øens beboere søgte tilhold og beskyttelse under mange slag. Vandringen begynder med en stejl stigning, hvor vi følger en sti, som historisk har været knudepunktet mellem Asco og Moltifao, to af dalvandringens gamle landsbyer.

Efter en time nærmer vi os toppen af højderyggen, som ligger mellem disse byer. Vi fortsætter langs denne højderyg i ca. 3 timer, hvor landskabet, som omkranser os, virkelig er smukt. Har vi heldet med os, får vi måske set nogle af områdets vilde heste og måske også kongeørnene, som har sine reder i bjergområdet. Herfra begynder stien at gå nedad, men også at slingre sig ned mod civilisationen – under eftermiddagstimerne kommer vi ned til Moltifao, hvor bussen venter på at tage os tilbage til hotellet.

Vandretid :               ca. 7 timer
Højdemeter :           ca. 600 m
Sværhedsgrad:           3/5

Dag 5, torsdag: Bonifatu

I dag er det dagen for at vende snuden mod Calvi, som ligger en halv times busrejse syd fra  Ile Rousse. Fra Calvi fortsætter vi mod Bonifatu nationalpark, som ligger ved foden af Monte Grosso massivet. Bonifatu, som betyder "et godt sted at være", er en nationalpark, som byder på en spektakulær natur, hvor også den rolige atmosfære hurtigt giver sig til kende. Vi starter vandringen ved Figarella-floden, som slingrer sig ned fra bjergene og har sit udløb i havet nord for Calvi.

Efter to timers stigning kommer vi til en smuk hængebro, som hjælper os med at krydse floden, inden vi fortsætter til en bjerghytte, som ligger indeklemt ved fødderne af flere af øens højeste bjergtoppe. Vel fremme ved hytten, nyder vi en dejlig frokost i solen. Hvis man er frisk på det, kan man tage et dyp i floden på vej ned igen. Vel nede ved bussen drikker vi en kop kaffe på nationalparkens café, inden vi stiller vandreskoene og tager badetøflerne på.

Vandretid :               ca. 5 timer
Højdemeter :           ca. 400 m

Sværhedsgrad:           3/5

Dag 6, fredag: Corte - Tavignanudalen

Vi slutter ugen med en rejse mod øens gamle hovedstad, Corte. Byen omkranses af flere smukke dalture og har ligget her siden 1419, da den officielt blev etableret. Fra centrum i byen starter vi vores vandring ind i Tavignanudalen, som er belagt med direkte tilgang fra centrum. Vi følger en gammel hyrdevej, som slingrer sig gradvist dybere ind i dalen. Fra begyndelsen er terrænet relativt åbent, men efter to timer har omgivelserne ændret sig til en dramatisk kløft, som består af lodrette bjergsider. Længst nede i dalen kan vi både se og høre bruset fra floden, som slingrer sig ned mod Corte.

Ved frokosttid ankommer vi til et idylisk sted at bade – og i skyggen af løvtræer indtager vi ugens sidste frokost i det fri. Nogle af os klæder muligvis om og tager et dyp i det kølende vand. Andre tager måske en lille lur i skyggen. Siden fortsætter vi vores færd tilbage mod byen, langs samme sti som vi gik op. Når vi senere på eftermiddagstimerne kommer til byen, runder vi ugen af med en lille byvandring. Et perfekt tidspunkt at gøre de sidste indkøb, inden hjemrejsen om lørdagen.

Vandretid :               ca. 5,5 timer
Højdemeter :           ca.200 m
Sværhedsgrad:           3/5

OBS: Ovenstående program er det vi som udgangspunkt forsøger at gennemføre under vandreugerne på Korsika. Ugeprogrammet kan variere fra uge til uge alt efter gruppens sammensætning og fysiske formåen. Udover dette er vejr- og vindforholdene en udslagsgivende faktor for de vandringer, vi gennemfører.

Sværhedsgraden på vandringerne

Vi har delt vores vandringer ind i sværhedsgrader af fem niveauer. Det laveste og letteste niveau er 1, det sværeste og mest fysisk krævende er 5. Klik på pilen til højre for at læse mere.

Forskellen mellem niveauerne er fordelt på et antal forskellige parametre, hvor distance, terræn, højdeforskelle og underlag påvirker niveauerne, som til sidst sættes på vandringen. Niveauet på alle vores vandreprodukter er Langleys egne. Husk at alle niveauer er sat efter det sværeste stykke på selve vandringen.

1/5

Vandringen går i et terræn, som er jævnt, uden større højdeforskelle og underlaget er fast og let at færdes på. Den stiller ikke så høje krav til kondition – vandringen foregår i lav højde. Distancen vi går, er relativ kort og vandringen i sin helhed, kan jævnføres med en gåtur i skoven langs grussti.

2/5

Vandringen foregår på varieret underlag, hvor grus, løse sten og ujævnt underlag er en del af vandringen. Distancen varierer som oftest mellem 10 - 15 km. Vandringen kan indeholde visse højdeforskelle. Den stiller ikke store krav til kondition, dog er det en fordel, hvis du har en vis udholdenhed.

3/5

Vandringen foregår mestendels på varieret underlag, som sjældent er helt jævnt. Grus, løse sten og høje klipper kan forekomme. Højdeforskellen øges, og det er en del op og ned under denne vandring. Du bør have en vis grundkondition og udholdenhed for at kunne nyde denne vandring. Distancen vi lægger bag os, er mellem 10 og 15 kilometer, alt efter området vi vandrer i.

4/5

Vandringen foregår på størstedelen af turen på ujævnt underlag. Terrænet er ofte alpint og det er relativt konditionskrævende. Højdeforskellen under vandringen er relativ stort. Distancen vi går, varierer, og er ca. mellem 15 til 25 km, alt efter området vi vandrer i. Vandringen kan indeholde svære momenter og høje klipper på bjerget. Terrænet kan til tider også være ret stejlt.

5/5

Vandringen er meget fysisk krævende. Du bør have meget god kondition og styrke. Det er en fordel, at du også har god balance og er vant til at færdes i alpint og højalpint terræn. Terrænet kan under store dele af vandringen være meget stejlt og til tiders kan det forekomme, at vi klatrer på bjerget med både arme og ben. Underlaget er oftest meget ujævnt og distancen vi går, er ofte meget lang. Visse stykker kan være teknisk svære og du bør ikke have højdeskræk, for at kunne nyde denne vandring. Niveauet kan til tider være meget højt.

Fakta

Vandring

• 5 dages vandring
• 2/5 - 3/5 i sværhedsgrad
• 200 - 1000 højdemeter om dagen
• Start ca. kl. 9.00 om morgenen, tilbage på hotellet ca. kl. 16.00

Hotel & mad

• Bo på Langley Resort Napoleon Bonaparte i Ile Rousse
• Morgenmad, frokostpakke (5 dage) og middag indgår
• Vandreguide på hotellet
• Mulighed for at deltage på Langleys øvrige udflugter 

Prisinformation

• Uge 19 & uge 37 - 2016 (Afrejse 7 maj og 10 september)
• Vandreugen bookes som tillæg til ordinærrejsen
• Pris for tillægget: 3 295:-
• Pris for hele rejsen fra ca: 7 995:-

Andre rejsemål