2 Voksen

Træningsrejse - KORSIKA

Hvad siger du til en inspirerende træningsrejse til den fantastiske ø Korsika?

Træningsugen på Korsika er både velegnet til dig, der vil i gang med træningen, søger inspiration eller allerede er i god fysisk form, men ønsker fornyet gejst.

Træningen består af forskellige dele. Vi begynder med 2 pas inden morgenmaden. Det ene er udfordrende og sætter gang i pulsen. Det andet er yoga, soma move eller pilates, som er en lavintensiv form for træning. Efter morgenmaden kører vi yderligere en session, inden vi holder en længere pause med sol, badning og frokost. Om eftermiddagen tilbyder vi 2-3 hold af forskellig karakter. Med andre ord et sandt energiboost.

Vi bor på Langley Resort Napoléon Bonaparte, som ligger i Ile Rousse. Her forenes den smukke, gamle pittoreske by med det fantastiske, turkisblå hav, som tilsammen skaber ro og harmoni. I løbet af ugen tager vi på en heldagsvandring på 16-18 kilometer med udgangspunkt fra hotellet. Her får vi lov at opleve Korsikas smukke udsigter og varierende terræn. Der er også mulighed for at deltage i andre aktiviteter og udflugter på og rundt om hotellet.

INFORMATION
• 4-6 træningspas om dagen
• Cirkeltræning, yoga, pilates, zumba, funktionel træning, vandring, core m.m.
• Ophold på Langley Resort Napoleon Bonaparte
• Morgenmad og treretters middag er inkluderet
• Mulighed for at deltage i andre aktiviteter og udflugter i løbet af ugen

AFREJSE
• 11. maj 2019. Bestil her >>

UDBUD AF TRÆNING

Vores ambition er at tilbyde en stor variation af træningsformer, hvor du får mulighed for at teste aktiviteter, du måske ikke har prøvet før. Vi placerer træningens niveau efter deltagernes erfaring.

Vi holder til omkring hotellet og i Ile Rousse, men vi vil naturligvis også tage på træningspas, hvor vi udforsker øen sammen.

De hold, vi tilbyder i løbet af ugen, er:
  • Yin yoga
  • Pilates
  • Soma move, som er en holistisk træningsform
  • Core-træning
  • Partræning
  • Cirkeltræning
  • Funktionel træning
  • Vandtræning
  • Strandtræning
  • Zumba

Vi kan ikke garantere, at samtlige træningsformer bliver tillgænglige.

 

Hotelet

Du bor på Langley Resort Napoleon Bonaparte, Ile Rousse. Hotellet har et fantastisk poolområde, to tennisbaner, petanque, en virkelig god restaurant og ligger kun 150 meter fra havet.

Mad

En Langley morgenmad er noget, du ikke glemmer lige med det samme. Dagens vigtigste måltid skal være stort og varieret. Derfor er der altid en ordentlig skandinavisk-inspireret morgenmad på alle vores hoteller. Vil du klare dagens træning, er du nødt til at opfylde alle depoter lige fra starten.

Om aftenen kan du nyde en solid tre-retters middag, tilberedt af vores dygtige kokke på Langley Resort Napoleon Bonaparte. Maden er autentisk og inspireret af det korsikanske køkken – bestående af fisk, skaldyr, vildsvin, ost og meget mere, som dybest set er de bedste råvarer, øen har at tilbyde.

Selvfølgelig har vi et nøje udvalgt vinkort bestående af franske og korsikanske vine, som er velfortjente efter en hård træningsdag.

Har du allergier, er det kun at sige til, så vores kokke kan lave mad, der tager højde for dette.

Andre rejsemål