Oplev et helt andet Kreta end det du tradionelt ser i rejseselskabernes kataloger. Vi lover at du vil opleve bjergtoppe, kløfter, ørken, frodige dale og spændende kultur. Selvfølglig til fods.
Turene varierer i sværhedsgrad, men er velegnet til dem, der har god grundform. Du behøver ikke at have erfaring med tidligere tvandringsture, men for at få den bedste rejse, er det en god idé, hvis du forbereder dig lidt derhjemme og får gang i benene.
Sværhedsgraden for denne vandringsuge er 2/5-4/5.
Aftener tilbringes på det komfortabele Langley Resort Almirida Bay, hvor du spiser en skøm tre-retters middag, sover godt og forbereder dig til næste dags udfordringer.
INDHOLD
• 5 dages vandring
• 2-4 i sværhedsgrad på 5-trinsskala
• 10-15 km om dagen
• Start mellem ca. kl. 08.00-09.00
• Indkvartering på Langley Resort Almirida Bay
• Madpakke (5 dage) indgår
AFREJSEDATO
• 11 maj 2019
• 14 september 2019
BESTILLING
• Bestil rejse fra Kastrup >>
Vandringerne er af varierende sværhedsgrad og foregår gennem forskellige typer terræn. Fælles for alle vandringerene er den fantastiske udsigt og sveden på panden. I løbet af uge vil der være fem forskellige vandreture. Det daglige program og hvile dagene, får du mere information om ved ankomsten til hotellet. Her vil programmet være skræddersyet efter ugens vejr - og vindudsigter.
Vi bor på Langley Resort Almirida Bay i Almyrida. Hotellet har et fantastisk poolområde og ligger midt i en olivenlund, hvor oliventræerne kaster deres skygger i området.
Vandringerne starter hver dag med transport fra hotellet til området, vi skal vandre i, og sidst på dagen bliver vi kørt tilbage til hotellet.
Maden er en enormt vigtig del af rejsen, og der indgår derfor altid en solid, skandinavisk morgenmad, som sikrer, at du er klar til en aktiv dag.
Du får hver dag en god frokostpakke med fra hotellet, som vi nyder, hvor udsigten er bedst.
Om aftenen nyder vi en treretters middag tilberedt af vores dygtige kokke. Maden på hotellet er typisk græsk med et skandinavisk touch, tilberedt af de bedste råvarer, Kreta kan byde på. Naturligvis har restauranten også et gedigent vinkort med vine fra Kreta, velfortjent efter en hård vandredag.
Vi har delt vores vandringer ind i sværhedsgrader af fem niveauer. Det laveste og letteste niveau er 1, det sværeste og mest fysisk krævende er 5.
Forskellen mellem niveauerne er fordelt på et antal forskellige parametre, hvor distance, terræn, højdeforskelle og underlag påvirker niveauerne, som til sidst sættes på vandringen. Niveauet på alle vores vandreprodukter er Langleys egne. Husk at alle niveauer er sat efter det sværeste stykke på selve vandringen.
Vandringen går i et terræn, som er jævnt, uden større højdeforskelle og underlaget er fast og let at færdes på. Den stiller ikke så høje krav til kondition – vandringen foregår i lav højde. Distancen vi går, er relativ kort og vandringen i sin helhed, kan jævnføres med en gåtur i skoven langs grussti.
Vandringen foregår på varieret underlag, hvor grus, løse sten og ujævnt underlag er en del af vandringen. Distancen varierer som oftest mellem 10 - 15 km. Vandringen kan indeholde visse højdeforskelle. Den stiller ikke store krav til kondition, dog er det en fordel, hvis du har en vis udholdenhed.
Vandringen foregår mestendels på varieret underlag, som sjældent er helt jævnt. Grus, løse sten og høje klipper kan forekomme. Højdeforskellen øges, og det er en del op og ned under denne vandring. Du bør have en vis grundkondition og udholdenhed for at kunne nyde denne vandring. Distancen vi lægger bag os, er mellem 10 og 15 kilometer, alt efter området vi vandrer i.
Vandringen foregår på størstedelen af turen på ujævnt underlag. Terrænet er ofte alpint og det er relativt konditionskrævende. Højdeforskellen under vandringen er relativ stort. Distancen vi går, varierer, og er ca. mellem 15 til 25 km, alt efter området vi vandrer i. Vandringen kan indeholde svære momenter og høje klipper på bjerget. Terrænet kan til tider også være ret stejlt.
Vandringen er meget fysisk krævende. Du bør have meget god kondition og styrke. Det er en fordel, at du også har god balance og er vant til at færdes i alpint og højalpint terræn. Terrænet kan under store dele af vandringen være meget stejlt og til tiders kan det forekomme, at vi klatrer på bjerget med både arme og ben. Underlaget er oftest meget ujævnt og distancen vi går, er ofte meget lang. Visse stykker kan være teknisk svære og du bør ikke have højdeskræk, for at kunne nyde denne vandring. Niveauet kan til tider være meget højt.
For at kunne nyde vandringen til fulde, kræver det, at du har det rette udstyr. At vandre med vabler, eller at gå og fryse, er ikke særlig sjovt – så sørg for at være forberedt.
Her er vores tips til, hvad du bør have med dig.
Vandresko af høj kvalitet med ankelstøtte.
Rygsæk, som er ergonomisk og tilpasset fysisk aktivitet (25-35 liter).
Jakke som er vind- og vandafvisende
Solbriller
Solcreme
Solhat eller kasket
Isolerende mellemlag (fleecetrøje eller lign.)
Behagelige bukser og shorts, som egner sig til vandring
Badetøj
Vandrestave
Vandflaske
Vabbelplaster (Compeed)
Kamera
Vi går langs fire meget traditionelle byer i Apokoronas-området, en af de grønneste regioner på Kreta. Når du står ved kanten af Vita-bjerget og ser ud over de uspolerede landskaber, er udsigten hårrejsende. Vi går på gamle, enkle veje langs meget gamle kapeller (ca. 700 år). På afstand kan vi se havet, og med klart vejr også byen Rethymno og Psiloritis, det højeste bjerg på Kreta. Halvvejs nyder vi en kop kaffe eller te i en af de traditionelle "Kafenia". Vi afslutter vandringen med "Meze" (græsk tappas ) i en lokal taverne (indgår ikke, tilvalg).
Vandretid: ca. 4 timer
Afstand: 13 km
Terræn: Lettere vej
Transfertid: 30 min pr. vej
Afgang: 09:00
Tilbage: ca. 16:00
Sværhedsgrad: 2/5
Denne vandring starter ved den spektakulære bro over Aradena Gorge, en af de smukkeste kløfter på Kreta. Med broens højde på 140 m anvendes den også til bungyjump. Ved et fint bygget " Kalderimi " (gammel stensti) går vi ind i kløften og går langs høje mure mod sydkysten og "Marmara Beach". Ved denne smukke lille strand findes en hyggelig lille kro, hvor vi kan sætte os og få en drink. Langs vejen går vi til den meget maleriske by Loutro, som kun nås med færge eller til fods. Fra Loutro fortsætter vi vores vandring langs sydkysten og Sweet Water Beach. Vi vandrer gennem nogle spektakulære passager og kommer til sidst på turen til byen Chora Sfakion.
Vandringstid: ca. 6 timer
Afstand: ca. 12 km - 14,5 km
Terræn: stenrige stier, lidt klatring og floder
Transfertid: 1,5 time om morgenen / 1 time om aftenen (smukke landskaber på vejen!)
Afgang: 08:00
Tilbage: ca. 20:00
Sværhedsgrad: 4/5
Vi starter vandringen fra Askifous på den østlige side af Vita-bjerget, som ligger i 700 meters højde. Den østlige side af Vita-bjerget er meget stille, foruden nogle hyrder eller jægere, men vi kommer nok til at være de eneste som går der. Langs små plateauer når vi Niat- plateauet (1300 m). Dette plateau ligger ved foden af Mt Kastro (2219 m), det højeste bjerg på den østlige side af Vita- bjerget. Gennem en gammel cypress og fyreskov går vi ned mod Askifou-plateauet og tilbage til vores udgangspunkt.
Vandringstid: ca. 5,5 timer
Afstand: 16 km
Terræn: stenrige bjergstier og grusveje
Transfertid: 30 min pr. vej
Afgang: 09:00
Tilbage: ca. 16:30
Sværhedsgrad: 3/5
På en meget gammel stenvej forlader vi byen Kato Poros og tager ned i den meget grønne dal mod den første kløft, Kato Poros Gorge. På et tidspunkt er det næsten som om, at kløftens vægge rører hinanden og man går igennem en tunnel. Langs en stille lille vej går vi til næste kløft. Ofte giver områdets falke en flot flyveopvisning langs kløftens vægge, et perfekt sted for en pause. Den sidste del af denne tur tager os til Nisi, en lille forladt by, hvor der også findes en gammel ruin.
Vandretid: ca. 4,5 timer
Afstand: 13 km
Terræn: Stenrige bjergstier, grusveje og floder
Transfertid: 45 min pr. vej
Afgang: 09:00
Tilbage: ca. 16:30
Sværhedsgrad: 3/5
Den længste kløft i Europa, du kan gå igennem, og i særklasse den mest kendte på Kreta. Landskabet er meget spektakulært og starter med smukke cypress- og fyrskove. Vi passerer byen Samaria og slutter ved de kendte stejle vægge. Sidst på dagen er der mulighed for at tage et dyp i det Libyske hav.
Vandretid: ca. 5 timer
Afstand: 15 km
Terræn: Gode veje og flodlejer
Transfertid: 1,5 time om morgenen / 1 time og 15 min om aftenen
Afgang: 08:00
Tilbage: ca. 20:00
Sværhedsgrad: 3/5
OBS:
Ovenstående program er det vi som udgangspunkt forsøger at gennemføre under vandreugerne på Kreta. Ugeprogrammet kan variere fra uge til uge alt efter gruppens sammensætning og fysiske formåen. Udover dette er vejr- og vindforholdene en udslagsgivende faktor for de vandringer, vi gennemfører.