2 Voksen

YOGAREJSE TIL KORSIKA - Funktionel styrke og flow

Fyld energidepoterne op, og find balance og inspiration. Med en uges yogaretreat får du mulighed for at uddybe din viden og udfordre dig selv både fysisk og mentalt.

Yogarejsen til Korsika er til dig, der elsker yoga og gerne vil have en intensiv yogauge fuld af styrkende sessioner. Ugen er også velegnet til dig, der gerne vil udfordre dig selv, finpudse din teknik eller finde ny inspiration i et vidunderligt miljø.

På denne uge kan du deltage i to yogahold om dagen. Holdene består af en kombination af roligere hathayoga, kraftfuld poweryoga og vinyasa med et mere dynamisk flow. Der vil også være meditation og åndedrætsøvelser. Holdene er oftest af mere fysisk karakter, men ugen vil selvfølgelig også indeholde øvelser med varierende intensitet. Morgenpasset er generelt lidt blidere, mens eftermiddagspasset er mere fysisk krævende.

Mellem passene kan du lade dig køle af i hotellets pool, tage en dukkert i det krystalklare Middelhav eller begive dig på udflugt.

Vi er overbeviste om, en uges yoga i Middelhavets behagelige klima og smukke omgivelser giver velvære til både krop og sjæl.

YOGA
• 2 pas om dagen
• Yogaformer: Hathayoga, Vinyasa Flow, Poweryoga etc.
• Medbring: yogamåtte, tynd sarong eller tæppe
• Mulighed for at deltage i vores øvrige aktiviteter og udflugter i løbet af ugen.

OPHOLD & MAD
• Ophold på Langley Resort Napoléon Bonaparte
• Morgenmad og treretters middag er inkluderet (ved rejse til normalpris)

AFREJSEDATO 2023
• Kommer om lidt

Yogaen

I ugens løb kan du deltage i to yogahold om dagen. Et morgenpas og et eftermiddagspas. Morgenpasset er noget mildere for at vække krop og sind og få en god start på dagen. Bløde bevægelser og flow med fokus på vejrtrækning og opvarmning af muskler og led.

Om eftermiddagen bliver passet lidt mere fysisk krævende med fokus på teknik, styrke og bevægelse. Vi kommer i høj grad også her til at have et godt flow, ”vinyasa”, men har samtidig fokus på forskellige områder. Der er mulighed for at finpudse din teknik og udfordre dig selv lidt ekstra. Teknikken er vigtig for at træne anatomisk korrekt og undgå skader. Også her arbejder vi med åndedræt og afslapning.

Holdene bliver tilpasset efter gruppens forudgående erfaring og udvikling, så alle får det maksimale ud af hvert pas. Nedenfor kan du læse mere om nogle af de yogaformer, vi dyrker i ugerne.

Hathayoga
En af vores ældste og mest kendte yogaformer, og som de fleste af vores andre typer af yoga stammer fra. ”Hatha” betyder kraft og styrke. ”Ha” står for solen, mandlig energi, yang og varme. ”Tha” står for månen, kvindelig energi, yin og kulde. Foreningen mellem de to universelle grundenergier skaber balance og harmoni hos udøveren. Når du træner hathayoga balancerer du med den maskuline og feminine energi, der findes i os alle. Hathayogaens statiske stillinger opbygger styrke og øger smidigheden i musklerne, så de bliver lange og udholdende. Her arbejder man også med bløde, fysiske bevægelser kombineret med vejrtrækningsøvelser for at opnå både fysisk og psykisk velbefindende.

Power-vinyasa
Med rødder i Baptiste Power Vinyasa væves forskellige stile ind i et skønt, men udfordrende flow – hvor vægten ligger på alignments og på at finde den rette følelse i positionerne. Vi bevæger os gennem forskellige stillinger såsom bagoverbøjninger og twist for at stimulere prana og højne energiniveauet i kroppen.

Poweryoga
Poweryoga er en fysisk og dynamisk yogaform, som har fundament i Ashtanga-yoga. I poweryoga tilpasses bevægelserne til, hvilket niveau udøverne er på, hvilket gør, at mere og flere avancerede bevægelser tilføjes efterhånden. Det samme gælder forskellige åndedrætsøvelser. Det er centralt at følge sin egen rytme og integrere vejrtrækningsøvelser i kroppens bevægelser (asanas), som udføres i serier. Åndedrætsøvelserne er en rød tråd hele vejen igennem. Øvelserne udføres uden pause, og du hviler derfor ikke længe i hver position. Det handler om at finde og opnå et naturligt flow i alle bevægelser. Poweryoga plejer at blive anset som en konditionskrævende form for yoga, og den lægger ikke vægt på de meditative dele af yogaen, men fokuserer mere på den rette koordination af kroppens bevægelser, stretching, styrketræning og vejrtrækning.

Anusara-yoga
Moderne variant af hathayoga med fokus på holdningsprincipper, som giver kropsbevidsthed, opbygger styrke og smidighed og forebygger skader. Anusara er sanskrit for at ”flyde med ynde” eller ”følge sit hjerte”. En bred yogaform, som fungerer for de fleste uanset alder og forudgående erfaring. Her mikser man gerne yogafilosofi med biomekanik for at få en fysisk udfordrende yogatime.

CARIN VESTERGREN

25. maj-1. juni

Carin har været yogainstruktør i 10 år og har bl.a. uddannelser i power-vinyasa, hathayoga og anusara-yoga. Hun brænder for sundhed og har i 12 år været selvstændig idrætsmassør, ernæringsvejleder og holdtræningsinstruktør.

Ud over yoga har hun hold i pilates, bodybalance, indoor walking, core og bodystep i Göteborg. Hun har også sit eget yogastudie, hvor hun har mindre yogahold, men også PT-kunder og privatlektioner. Om sommeren elsker hun at dyrke yoga udenfor og afholder gerne yogatimer ved vandet i den svenske skærgård.

"Min styrke som instruktør, tror jeg, ligger i min evne til at tilpasse træningen efter, hvordan holdet ser ud – både at fange de lidt mere uerfarne og samtidig give tilpas udfordring til dem, der har været med et stykke tid. Alle skal føle, de får noget ud af træningen.”

yogaresa-instruktor-carin.jpg

Linda Jerklöv-Edlind

31. august-7. september

Linda driver et træningscenter i Göteborg, der hedder Westcoast Elite. Der arbejder hun til daglig som personlig træner og underviser også i yoga, både for hold og enkeltpersoner. Hun har flere forskellige uddannelser inden for træning og yoga og 15 års arbejdserfaring med sundhed.

Hendes yoga er en blanding af lidt blidere hathayoga, kraftfuld poweryoga og vinyasa med et mere livligt flow.

"For mig er det vigtigt, at alle føler, de kan være med til yoga ud fra deres egne forudsætninger. Vi forsøger sammen at komme ned i tempo, fylde os selv op med energi, bevæge kroppen og være så gode som muligt – og jeg guider på bedste vis hele vejen´."

yogaresa-instruktor-linda.jpg

Nappe_400x250.jpg

OVERNATNING

Du bor på Langley Resort Napoleon Bonaparte i Ile Rousse. Hotellet har et fantastisk poolområde, tennisbane, petanquebaner og en rigtig god restaurant – og så ligger det ca. 150 meter fra havet.

resturant-NAP-368x200.jpg

MAD

Maden er en enormt vigtig del af rejsen, og der indgår derfor altid en solid, skandinavisk morgenmad, som sikrer, at du er klar til en aktiv dag.

Om aftenen kan du nyde en solid treretters middag, som bliver tilberedt af de dygtige kokke på Langley Resort Napoleon Bonaparte. Maden er autentisk korsikansk og består af fisk, skaldyr, vildsvin, oste, pålæg og meget mere, baseret på de bedste råvarer, øen har at byde på.
Naturligvis har vi et velassorteret vinkort bestående af nøje udvalgte franske og korsikanske vine.

Andre rejsemål