Destinationerne er nøje udvalgt med fokus på oplevelse, stemning og skiløb højt over havet!
Fra ægte alpestemning i Frankrig til solrige pister i Italien – Alperne byder på skidestinationer for alle, der elsker snesikker skiløb i højderne. Her finder du klassiske steder med liv og atmosfære samt rolige byer, hvor bjergene og naturen får lov at fylde.
Val Thorens
Val d'Isére
Tignes

Europas højest beliggende skidestination, hele 2300 meter over havet, byder på en lang sæson, et enormt skiområde og en by, der aldrig sover. Val Thorens ligger midt i verdens største sammenhængende skiområde, Les Trois Vallées – med 600 km pister og uendelige muligheder, både på og uden for ski.
En af Alpernes mest ikoniske skidestinationer, hvor tradition møder moderne skiferie. Sammen med Tignes udgør Val d’Isère et af Europas største og mest varierede skiområder – med gletsjere, snesikkerhed og pister i alle sværhedsgrader.

En højt beliggende skidestination, hvor alt drejer sig om skiløb. Tignes deler skiområde med Val d’Isère og byder på over 300 km pister. Her bor man i 2100 meters højde med liften lige om hjørnet og sneen under fødderne.

En ikonisk skidestination ved foden af Mont Blanc, hvor stejle nedfarter, højalpin kultur og byliv mødes. Chamonix tiltrækker skiløbere fra hele verden med sin ekstreme offpiste, varierede område og legendariske Vallée Blanche. Byen summer af liv året rundt, med restauranter, barer og en international atmosfære – alt indrammet af majestætiske bjerge.

Med over 300 solskinsdage om året og 250 kilometer pister byder Serre Chevalier på en af Alpernes mest varierede skioplevelser. Her mødes brede pister med magisk offpiste i lærkeskov – alt sammen i et snesikkert og roligt hjørne af de sydfranske Alper.

En af Alpernes mest solrige skidestinationer, og flere gange kåret til Europas bedste. Alpe d’Huez byder på et stort, snesikkert skiområde med alt fra begyndervenlige pister til den legendariske La Sarenne – Alpernes længste sorte pist.


Elegant, solrig og fuld af karakter. Courmayeur byder på skiløb i verdensklasse. Her får man brede pister, udfordrende offpiste og en fantastisk panoramaudsigt til Mont Blanc.

Midt i Monterosa Ski ligger Gressoney – en ægte alpby med fokus på virkelig godt skiløb. Her venter 180 km pister og nogle af Alpernes bedste offpisteområder, omgivet af dramatisk natur og gletsjere.