svenskanorskdansk

Afbestillingsforsikring

Vi tilbyder desværre ikke afbestillingsforsikring til vores danske gæster. Derfor henviser vi til Gouda.dk eller europaeiske.dk som begge tilbyder forsikringer med god dækning.

Betaling

Log in på "My Langley" og vælg den betalingsform som passer dig. Du logger ind med e-mail/password eller med dit kunde/postnummer. Kontakt os endelig på telefon 33 91 70 00, hvis du har problemer med at logge ind.

Alt betaling sker via DIBS og alt datakommunikation ved betaling sker krypteret. Ingen kontonumre bearbejdes eller gemmes af Langley. Alle håndteringer sker igennem en sikker tilslutning og et sikkert system, som opfylder alle internationale sikkerhedskrav.

Vær opmærksom på, at det kan tage op til 3 bankdage før pengene ses på din booking.

Betaling på vores kontorer

Du kan også besøge os på et af vores kontorer i Göteborg eller København for at betale din rejse. En af vores salgskonsulenter hjælper dig da med en sikker betaling. Vær dog opmærksom på, at vi ikke modtager kontant. Kontakt- og adresseoplysninger til vores kontorer finder du her.

Telefonbetaling

Hvis du vil betale med kort, kan du også ringe til os på telefon 33 91 70 00. En af vores salgskonsulenter hjælper dig da med en sikker betaling.

Betalingsvilkår

Dine betalingsvilkår finder du på dit rejsebevis. Vær nøje med at notere, hvornår depositum og slutbetaling skal være os i hænde.

Booking & bekræftelse

Du kan booke din rejse her på vores hjemmeside, via telefon 33 91 70 00 eller ved besøge et af vores kontorer i Göteborg eller København. Kontakt- og adresseoplysninger til vores kontorer finder du her.

På hjemmesiden kan du booke rejser frem til dagen før afrejse. Vil du booke en rejse med afrejse samme dag, skal du kontakte vores salgskonsulenter på telefon 33 91 70 00.

Billet

Dit rejsebevis, som du får, gælder også som billet. For rejser med regulærfly modtager du en mail med et e-ticketnummer, se mere info på dit rejsebevis fra Langley.  Kontroller nøje, at alle oplysinger stemmer overens med, hvad du har booket. Skulle du finde fejl bookingen, bedes du kontakte os så hurtigt som muligt. Det er dig, som kunde, der har ansvaret for, at du kan kontaktes ved vigtige meddelelser. Kontakt os også gerne, hvis din adresse ændres inden afrejse. Rejsebeviset skal medbringes under hele rejsen.

At tænke på:
1. Du skal kunne åbne billetten i pdf-format.

2. Du skal kunne udskrive billetten.
3. Medbring billetten, når du checker ind i lufthavnen og på hotellet.

Navn & adresse

Når du har booket din rejse, er det vigtigt, at du kontrollerer, at alle navne- og adresseoplysninger stemmer. Kontakt os direkte, hvis dette ikke er tilfældet eller hvis noget ændres. Dit korrekte navn, er det samme, som står i dit pas. For at undgå ekstra betaling, er det derfor vigtigt, at du kontrollerer oplysingerne på dit rejsebevis.

Åbent køb i 7 dage

Du kan frit ændre og afbestille din rejse eller bytte hotel uden ekstra gebyrer inden for 7 dage, fra den dag du har gjort din bestilling. Forudsætningen er, at du afbestiller rejsen inden for 7 dage, og at der er mindst 30 dage til afrejse samt at du ikke har betalt depositum for rejsen.

Pas & visum

Det er vigtigt, at du medbringer dit pas på rejsen. Sørg for at det er gyldigt under hele rejsen. I tilfælde kan det være sådan, at visse udenlandske borgere ikke automatisk har indrejseret i visse lande. Kontakt derfor det respektive lands ambasade for korrekte oplysninger.

Pas kræves ved rejse til Guadeloupe. Visum kræves ikke for danske statsborgere. Hvis du ikke er dansk statsborger, kontakt da den franske ambasade i Danmark for mere information.

For vores temarejser under vinteren skal du nogle gange søge om visum. Læs mere om dette under den respektive rejse, når du foretager din booking.

Rejsegarantifondsloven

Langley er medlem i den danske Rejsegarantifond og har medlemsnummer 1095.

Gæster som kun køber flytransport skal informere Langley om de vil tegne rejsegarantifondens forsikring eller ej. Den koster 20 Kr. Denne forsikring bestilles under tilvalg i slutningen af bestillingsprocessen. Dér vælger I forsikring rejsegarantifonden eller fravalg forsikring rejsegarantifonden. Når I bestiller over telefon, ordnes forsikringen med vores sælgere.

Denne forsikring er en nyhed, da rejsegarantiloven er ændret pr. 1.1.2010. Nu er rejsegarantifondens dækningsområde udvidet til flytransport alene og billeje I udlandet alene. Den dækker mod konkurs.

Rejsebetingelser

På denne side finder du vores rejsebetingelser, der gælder når du rejser med Langley. Vi anbefaler at du gennemlæser disse.

REJSEBETINGELSER (PDF)